​Lad mig lige slå fast, at jeg ikke er fan af FC Barcelona. Ikke i gængs forstand i hvert fald. Jeg sværger ikke til noget klubhold. Men Barça er en af de første fodboldklubber, der for alvor formår at fange mit blik og min begejstring, og derfor har jeg aldrig siden kunne være ligeglad med det catalanske fodboldflagskib.

Som dreng blæste jeg på sengetiderne og sad oppe til ud på de små timer og så de kampe, der kom hjem på et uldent signal på TV2. En ny verden åbnede sig for mig.

FC Barcelona spillede under ledelse af Johan Cruyff og med et af mine idoler, Michael Laudrup, i en formidabel hovedrolle noget af den bedste fodbold, jeg havde set og nogensinde har set. Spil i smukke mønstre, vanvittige mål og individuelle detaljer af karismatiske stjernespillere – garneret med en vildskab uden lige. Selvfølgelig med rival-opgørene mod Real Madrid som højdepunkterne.

Det var derfor ikke en svær beslutning at kaste mig ud i at skrive et par kapitler til ”Kongen, Dværgene og de andre Barça stjerner”, da jeg fik tilbuddet. Den klub betød meget for mig i mine unge år og har siden i min professionelle beskæftigelse med topfodbold været et evigt pejlemærke.

Jeg har adskillige gange været live på stadion for at kommentere Barcelonas kampe. Både på Camp Nou og andre steder rundt om i Europa. Det var i Messi-æraen. Han var fuldkommen uden sidestykke.

Men Lionel Messi blev ikke en af de aktører, jeg valgte at kaste mig over i arbejdet med denne bog. Det blev i stedet Johan Cruyff og Michael Laudrup. De to koryfæer, der tændte lys i mine øjne som knægt.

Cruyff står for mig som en af de vigtigste skikkelser ikke bare i Barcelonas, men i selve fodboldspillets historie. Både som aktiv og i trænerrollen satte han nye standarder for, hvordan spillet kan udføres og tænkes. Og når man lægger hans æraer i begge roller sammen, bliver han direkte legendarisk. Barça ville ikke være den klub, den er i dag, uden den hollandske maestro. Så simpelt kan det gøres op.

Samme megabetydning har Michael Laudrup selvfølgelig ikke haft. Men hans rolle på Cruyffs Dream Team har altid stået som en stor kilde til inspiration for mig. Og de roser og den anerkendelse, Laudrup har fået fra andre af fodboldens store skikkelser, taler sit tydelige sprog. Michael Laudrup var en fænomenal spiller, og han har en helt speciel plads i FC Barcelonas historie. Mest – langt mest – på godt. Men også en anelse på ondt efter det vilde skifte til Real Madrid. Laudrup ville jeg meget gerne skrive om.

Det har været umuligt at nå 360 grader rundt om Cruyff og Laudrup, men jeg har bestræbt mig på at få det essentielle med. Og min kærlighed til og respekt for de to håber jeg, at man kan fornemme ved at læse kapitlerne. Det har været min hensigt i hvert fald.

Bedste hilsner og god læselyst – også med mine dygtige kollegaers bidrag til bogen.